Information

Hvalpehold er for hunde der er under 12 måneder ved kursusstart. Du kan melde dig til et kursus, som løber over 10 gange + intro og en afslutning. Kurset består af både praksis og teori – for at give dig og din hund en god start sammen.

Ønsker du at starte træning med en hund der er mere end 12 måneder, kan du henvende dig til tilmeldingskoordinator på tlf. 23 46 44 26 efter kl. 15.00 eller på  tilmelding@odder-dch.dk.

Hvalpehold Odder DcH – på den praktiske del af kurset lærer du og din hund almindelig lydighed som:

Indkald (hunden kommer, når du kalder)
Gå pænt i snor på gåture såvel som under ”lineføring”
Du skal lære din hund at stå, sidde og ligge (dæk) på din kommando – og at du kan gå fra den
Samvær med andre hunde og mennesker – leg i vores hundegård kan være en del af træningen
Desuden er der teori i forbindelse med hver praktisk træning.

Kurset koster kr. 1200,- som dækker 10 gange træning og teori, samt intro og afsluttende prøve.

Til intromødet vil du blive bedt om at underskrive en tro og love erklæring på at du til enhver tid, så længe du træner i Odder DcH, har gyldig/aktiv:

Hundeforsikring (ansvar)
Vaccination
Hver gang starter vi i inde i klubhuset – uden hund.
(Den sidder i bilen eller holdes af familiemedlem udenfor.)

Hundetræning?
På en måde er det forkert at kalde hundetræning for hundetræning!
Faktisk burde det hedde hundeførertræning – for det er nemlig dig som hundefører, der skal lære, hvordan du skal hjælpe din hund til at lære! Og det kræver indsigt, tålmodighed og forståelse fra din side.
Du og din hund får mest ud af træningen ved at møde op hver gang. Og det skal være den samme, der træner med hunden hver gang – så det dur ikke at sende en stedfortræder.
På vegne af kursusholdets trænere:
Vi glæder os til at byde dig og din hund velkommen i vores klub, og vi håber, I bliver lige så glade for at gå her, som vi andre er – det er sjovt, hyggeligt og lærerigt at arbejde med sin hund – ja, man bliver ligefrem bidt af det!

Venlige hilsner fra – DcH Odder